Stortingets hilsen til Roald Amundsen
Ved begyndelsen av stortingets møte igår formiddag uttalte præsidenten, Lykke, idet repræsentanterne reiste sig:
– Før vi begynder dagens forhandlinger vil jeg gjøre mig til tolk for de følelser som idag besjæler os alle over den glædelige nyhet som er kommet fra Spitsbergen: Roald Amundsen og hans kjække kamerater er kommet velbeholdne tilbake fra sin dristige færd hvor livet var indsatsen.
Roald Amundsen har atter føiet et blad til den æreskrans som han sammen med andre forskere fletter om Norges navn. Ingen forherligelse av dåden er nødvendig. Det som idag strømmer han og hans kamerater imøte fra os og fra hele det norske folk, er et «Velkommen igjen» som vi med glæde og stolthet sender dem. Og vi glæder os også med de hjem som nu får sine kjære tilbake.
Jeg her om stortingets bemyndigelse til at sende Roald Amundsen og hans kamerater vor hilsen. Ingen har uttalt sig mot det, og præsidenten anser det som enstemmig vedtat.
Det telegram som blev sendt, lyder således:
Stortinget ønsker Dem og Deres kjække kamerater et hjertelig velkommen tilbake fra den dristige færd med takke utvist mod og handlekraft til gavn for forskningen og til ære for vort land.
Ivar Lykke, præsident.
*
Kongen hilser Amundsen og hans mænd.
Kongen holdt ved statsrådets sammentræden igår en smuk og dyptfølt tale i anledning av Amundsens og hans tapre fællers lykkelig tilendebragte polflugt. Kongen gav uttryk for at det hele folks tanker idag møttes i taknemmelighet og beundring over den store og modige dåd, hvorved hæder atter var bragt over Norges navn.
*
Kongen har igårmorges, sendt Roald Amundsen følgende telegram:
Dronningen og jeg ønsker Dem og Deres ledsagere velkommen tilbake. Jeg takker Dem for Deres indsats og for atter at ha gjort Norges navn ære.
Haakon R.
*
Kong Gustaf gratulerer vor konge
Kongen har fra den svenske konge mottat følgende telegram:
Jag deltager hjärtligt i Ditt och Ditt folks stora glädje over Amundsens lyckliga återkomst til Spetsbergen efter sin djärva och farofulla färd.
Gustaf.
*
Den svenske regjerings lykønskning
Den svenske regjering har sendt den norske regjering følgende telegram:
Stor och allmän är glädjen även i Sverige över Amundsens återkomst. Samtidigt jag för Eder giver uttryck åt denna glädje beder jag få överbringad til Eder frejdade landsman svenska regeringens lyckönskan til utförd bragd.
Statsminister Sandler
*
Kommanderende admiral har sendt Roald Amundsen følgende telegram:
På marinens vegne sender jeg Dem og Deres kamerater en hjertelig lykønskning og tak for den utførte dåd.
Berglund, kommanderende admiral.
*
Hærens fastlønnede officerers landsforening har sendt Roald Amundsen følgende telegram:
I stolthet og glæde over dåden sender Hærens fastlønnede officerers landsforening sine hjertelige lykønskninger til Dem og Deres kamerater.
Foreningens styre ved general Bull.
*
Fra Oslo kommune er sendt Roald Amundsen følgende telegram:
På Oslo kommunes vegne tillater jeg mig at uttrykke for Dem og Deres kamerater hovedstadens varme beundring og taknemlighet for vel utført dåd.
B. With, ordfører.
*
Trondhjem, 19de juni. – Følgende telegram er idag sendt Roald Amundsen:
Med flagene tiltops hilsen Trondhjem Dem og Deres fæller velkommen hjem fra den vovelige færd.
Ordfører Kr. Bryn Borgermester Bauck
*
Borge formandskap har sendt Roald Amundsen følgende telegram:
Borge kommune bringer Dem – sit bygdebarn sin hjerteligste lykønskning med den lysende stordåd der atter bringer Norges og Deres navn over verden.
Formandskapet.
I stolthet og beundring over Deres mandige dåd hilser fødebygden Borge Dem.
Denes stolte verk kaster glans over landet og hjembygden.
Johs. Bergersen, ordfører.
*
Oppegård kommune har sendt følgende telegram til Amundsen:
På vegne av Oppegård kommune sendes Dem en hjertelig lykønskning med velkommen hjem til Uranienborg.
Niels Espeland, ordfører
*
Vest-Agder fylkesting har sendt Roald Amundsen følgende telegram:
Velkommen tilbake. Tillykke med stordåden.
O. K. Foss
*
En hilsen fra Moss by:
I dyp beundring og stolthet over dåden under norsk flag hilsen Moss by Dem og Deres kamerater.
Arne Magnussen, ordfører
*
Det Norske Geografiske Selskap har sendt Roald Amundsen følgende telegram:
Det Norske Geografiske Selskap sender polflyverne sin hjertelige velkomsthilsen og lykønskning med de vundne resultater.
Dr. O. J. Skattum, formand.
*
Kongelig Danske Geografiske Selskab har sendt Roald Amundsen følgende telegram:
Kongelig Danske Geografiske Selskab sender sin hjertelige hilsen og ønsker velkommen hjem.
Admiral Wandel.
*
Lykønskning fra den tyske riksdag.
Under livlig bifald fra hele forsamlingen meddelte riksdagspræsident Loebe i riksdagens møte idag at han på riksdagens og det tyske folks vegne hadde sendt Roald Amundsen en hjertelig lykønskning.
*
Fra den norske klub i London
Den Norske Klub og Anglonorse Society har sendt telegrafiske hilsener til Amundsen og hans kamerater i Kingsbay.
– – –
Folkefest i Sarpsborg til ære for Amundsen
Sarpsborg,19de juni. – På opfordring av byens aviser samledes ved 9,30-tiden et folketog på byens torv med tre musikkorps og et halve snes faner drog en av de største processioner som byen har sett, gjennem gaterne til byens park hvis indgang var pyntet med et kjæmpebillede av Roald Amundsen og drapert med norske flag. Der var samlet mange tusen mennesker, da stadsingeniør Wisløff ønsket velkommen. Skoleinspektør Kobberstad holdt en tale for Roald Amundsen, ofte avbrutt av bifald. Under stor begeistring vedtoges at sende et velkomst-telegram til Amundsen og hans kamerater. En av talerne Arnt Bergby utkastet tanken om at bevare Amundsens barndomshjem på den anden side av Glommen i dets nuværende skikkelse.
– – –
Roald Amundsens telegram til statsministeren.
Statsminister Mowinckel har mottat følgende telegram fra Roald Amundsen:
Tillater mig at meddele at vi efter at ha overskuet et areal på 160,900 kvadratkilometer ikke har fundet tegn til land. Et lodskud tatt på vor nordligste bredde 3750 meter lar også med sikkerhet formode at intet land findes i den norske sektor av polarbassinet. Jeg tillater mig samtidig at fremsende min ærbødige tak for de forholdsregler som har været truffet for at komme os til hjælp.
*
Amundsen takker direktør Brandal i Kingsbay kulkompani.
Direktør Petter S. Brandal i Kings Bay Kulkompani har mottat følgende telegram fra Spitsbergen:
Samlet her savner vi vor kjære venn Vor hjerteligste hilsen. Vi takker dig og Knudsen for varmeste gjestfrihet.
Amundsen.
– – –
Sikringsekspeditionen
Foranlediget ved en henvendelse fra Luftseiladsforeningen besluttet som ha kjendt forsvarsdepartementet at sende to av marinens flyvemaskiner med personel til Spitsbergen for at assistere ved patruljetjenesten.
Militærkomiteen uttaler i sin enstemmige indstilling, at regjeringen således som forholdene utviklet sig ikke godt kunde ha undlatt at træffe foranstaltninger i anledning av Luftseiladsforeningens henvendelse.
– – –
«Heimdal» henter Amundsens flyvemaskine.
Kommanderende admiral har mottat melding fra «Heimdal» om at skibet igår aftes gik fra Kingsbay til Lady Franklins Bay på Nordostlandet for at hente Amundsens flyvemaskine.
– – –
Den tekniske høiskoles lykønskning.
Trondhjem den 24. juni. – Norges tekniske Høiskole har sendt Roald Amundsen følgende telegram: Norges tekniske Høiskole føier sit vedkommen hjem til de tusener andre som i disse dage hilser Dem og Deres kamerater, og glæder sig over den lysende dåd.
Harald Pedersen, fungerende rektor.
Dåden vurdert i nabolandenes presse.
Med mange dype og gode ord har den utenlandske presse omtalt Roald Amundsens og hans kameratens polflugt og deres heltemodige indsats i den videnskabelige forsknings historie. Og det er med glæde vi, hans landsmænd også har set den varme begeistring, som er strømmet dem imøte fra hele verdenspressen. Her tar vi et litet utvalg fra vore nabolandes blade:
Meget betegnende er de betragtinger, som kommer tilorde i en ledende artikkel i ”Dagens Nyhet”. Den bærer titlen ”En bragd” – et ord, som i disse dage med lethet er faldt de svenske journalister i pennen. Efterat bladet har betegnet Amundsens vovelige færd som «en heltedåd», som for al fremtid vil beholde en rangplads i den geografiske forsknings historie som et vidnesbyrd om mod og ukuelig viljekraft, slutter artiklen med følgende betragtninger: Sikkert er det, at menneskene ikke opgir anstrengelserne for at nå Nordpolen, før de har sat sin fot der, selv om den visshet blir aldrig så sterk, at polen bare er et geografisk begrep, en flek, som alle de andre på et stadig isbelagt hav. Der klages over, at vore dages mennesker går så op i sin velstand eller sin elendighet, sin samfundsstrid og sin kamp om brødet, at de ikke har kræfter tilovers for det storslagne og ideelle. Det er kanske en i smule uretfærdig. Heltedåden fremkalder altid en begeistring, som hverken en samfundsforbedring eller en skattesænkning I formår at utløse. De mænd som har fløiet over Polhavet har med rette fåt erfare det, og Norge lykønskes, som har disse banebrytere blandt sine sønner.
Under samme overskrift ”En bragd” skriver ”Stockholms Dagblad” på ledende plads blandt annet: Om Amundsen i dette sit seneste forsøk har hat lykken med sig eller ikke – han har ihvertfald utført en bedrift, rundt hvilken der klinger en hymne til stålet i en mandsvilje av sjelden hærdning. Det er ingen sorgløs vågehals, ingen eventyrer, som med sine flyvemaskiner har landet på Spitsbergen – det er en helt, hvis glorie er vundet av jernhård energi, kundskap og klok beregning. Amundsens ære er også den norske nations.
”Politiken” fremhæver, at Amundsens beretning er stilfærdig og beskeden i sin form. Ingen lyrik, ingen store ord, kun en nøktern skildring, men allikevel en skildring, av en sær dramatisk kraft. Den tar sin læser om hjertet, for den fortæller om seks mænds kamp for livet i 25 dage og nætter.
Den 22de mai landet, Dorniermaskinen i råken 200 kilometer fra Nordpolen: den 15de juni løftet den sig igjen fra den plet deroppe i ismarkerne, som nu vil leve uforgjængelig som en av de store stationer i de dristigs og uforfærdedes kamp frem mot det mystiske punkt, vi kalder Nordpolen.
Mellem landingen og starten påny ligger 25 dage og nætter ….nuvel, læs om disse søvnløse døgn i ensomheten og kulden, læs om denne vældige kamp mot døden, hvis kolde blik i den store stilhet våket over dem, og fra Amundsens stilfærdige og beskedne beretning stiger en sang, stiger et epos om de dristige og uforfærdede, om alle dem, hvem polen kaldte til bedrifter en lang række, som nu er kronet med Amundsens navn, han, som i den råk, der bestandig vil spøke i ungdommens drømme, presset sig en ny station frem mot polen og måtte kjøpe sin erobring med disse uforglemmelige 25 døgns kamp.
Vi læser en stilfærdig og beskeden beretning. Efter læsningen toner den i os som et stort epos.
Engelsk glæde over Amundsens gjenkomst
„Et ny i strålende kapitel i polarforskningen, sier ”The Times”
London, 19de juni. – Meddelelserne om Amundsens ankomst til Kingsbay efter den lange, spændende ventetid hilses selvfølgelig med største tilfredshet, og bladene erkjender, at Amundsen igjen har hat lykken med sig. Men dette vilde ikke ha været nok, hvis Amundsen ikke samtidig hadde været i besiddelse av sin glimrende organisationsevne og rådsnarhet. Specielt beundrer man, at det er lykkedes Amundsen at befri flyvemaskinerne fra indefrysning, og ”The Times” fremhæver, at selvom det ikke lykkedes Amundsen at komme til Nordpolen, som var hans oprindelige hensigt, har hans flyveforsøk i alfald føiet et nyt kapitel til polarforskningens historie, som vil vinde der civiliserte verdens beundring.
Ekspeditionen har, fortsætter bladet, trodset alle vanskeligheter og farer og utført bedrifter, som for almindelige mennesker står som umulige. Over hele den civiliserte verden gjør der sig gjældende en følelse av lettelse over, at Amundsen og hang ledsagere er vendt tilbake i god behold, og fra alle kanter strømmer beundringen mot dem for den dåd, de har utført.
Også de andre aviser bringer artikler, hvori de uttrykker sin glæde over, at ekspeditionen er vendt tilbake.
«The Daily Telegraph»s korrespondent i New York har hat en samtale med Ellsworths svoger. Mr. Prentice, som uttalte at han aldrig hadde næret tvil om, at ekspeditionen vilde komme gjennem vanskeligheterne. Prentice hadde ikke ventet Amundsen tilbake stort før fordi ekspeditionen hadde bestemt sig til at ta nøiagtige observationer, noget som Peary ikke gav sig tid til, dengang han foretok sin polekspedition.
Danske uttalelser om Amundsens færd.
Kjøbenhavn, 19de juni. – ”Politiken” skriver i en ledende artikel bl. a.: En måned var den kjække flyver skjult for os. Han er nu påny trådt frem i lyset og med et lettelsens sukk vil man læse om hans besynderlige eventyr. Amundsen har ikke været på Nordpolen, men han har avlagt et dyrebart bevis for, hvad aeroplaner i fremtiden vil komme til at bety for utforskningen av de egne av kloden, som endnu er ukjendt. Han vil til sommeren gjøre reisen om igjen, og han vil nå sit mål. Verden hilser idag Roald Amundsen velkommen tilbake og lykønsker Norge med gjensynet av sin uforfærdede søn.
Jesper Ewald hylder Amundsen i et digt i «Politiken*.
”Politiken” meddeler, at den danske polarforsker Knud Rasmussen netop igår førte forhandlinger med den norske regjering om at la skibet «Søkongen» med Peter Freuchen som chef, komme Amundsen til undsætning. Formanden i Norsk Luftseiladsforening, dr. Thommessen, har i den anledning opholdt sig her. Forhandlingerne foregik med den norske minister Huitfeldt som mellemmand. Midt under forhandlingerne indløp telegrammet om Amundsens tilbakekomst, og hermed var arbeidet for undsætningen overflødig.
Det danske flyvevæsens chef, oberst Koch, uttaler til «Politiken», at han personlig synes det var synd, at Amundsen ikke hadde været ved Nordpolen. Han hadde fortjent det.
Polarforskeren Lauge Koch uttaler til «Politiken», at man var nådd dertil, at mange folk sa at Amundsen levet på Nordpolsekspeditioner, som ikke kunde gjennemføres. Han har nu vist, at han har villet sætte livet ind for at gjennomføre sine planer, og faren har været den samme, selv om ikke målet er nådd.
Polarforskeren Peter Freuchen skriver i en artikkel i ”Politiken”, at da den ene maskine er bjerget, er muligheten for atter at komme dit op tilstede.
Er polen hittil ikke nådd, betyr det kun litet. Det er ikke det geografiske polpunkt det gjælder.
Direktør Daugård Jensen, Grønlandske handel, har til ”København” uttalt: Jeg synes det største ved Roald Amundsen er dette: Han er i besiddelse av en enestående viljestyrke til at gjennomføre alle ting, som han har sat sig fore. Men hvis han står overfor det umulige, styrter han sig ikke ut i det, men veier rolig og sindig, om det er en umulighet eller bare en hindring, som er til for at overvindes.