Aftenposten 12/12 1916
Det er ikke bare Nansen, Sverdrup, Amundsen og Johan Koren, her fra Norge, som har henledet opmerksomheden på sig som polarforskere. Over i Amerika kjender man til flere, hvis ry endnu ikke er nået frem til dere eget fedreland.
I et Seattle-blad, hvori der findes en artikkel om en nordmand, som i det nordvestlige Amerika har fået ord på sig som en dristig polarfarer. Han har i ikke mindre end 7 år reist omkring i polarhavet nordenfor Alaska og har nu sidst vært med Vilhjalmur Stefansson og fundet nyt land.
Den 34 år gamle polarforsker Ole Andreasen er søn af en arbeider ved Kiærs Brug Syver Andreasen, og har i 7 år fartet omkring i isen nordenfor Alaska.
Ole Andreasen (født 23/8 1882, død i Vancouver 8/12 1947)
Han forteller, at han sammen med Vilhjalmur Stefansson i 4 måneder i sommer vankede omkring på de øde ismarker og at turen tilslut gikk fra Kap Kellett til Banks Land – der betegnes som det mest afsideliggende land i polarhavet, – som verdens ende. Efterat have dræbt en del rensdyr der, drog de videre du i isens vildmark, endnu længer mod nord – til et endnu mer afsidesliggende land – nordenfor verdens ende altså. Det opgives ikke, hvad det nyfundne land blir kaldt, men det antydes, at det er så stort, at det måske vil blive anset som et nyt kontinent.
Stefansson er blevet igjen i sit nye land for at forelage opmålinger, forfalte Andreasen, medens Andreasen selv med nogle ledsagere gik tilbage mod Amerika og nåede frem i god bebold, da kaptein Lane i september måned reddet ham og hans ledsagere.
Der er flokke af rensdyr og megen ræv og ulv i det nye land, forteller Andreasen, og han lagde til at ulve ikke var godt at spise.
Expeditionens skib «Polarbjørnen» betegnes som det bedste skib, der er hygget for arktisk fart. Det andet skib «Gladiator», der skindlastet bragtes til Point Barrow, blev her indesluttet af isen.
Ladningen vil føres til Nome af den amerikanske regjerings toldkutter.
Ole Andreasen har forresten en 41 år gammel bror i polaregne. Han heder Martin og var med Stefansson på hans første reise. Han kjøbte senere et eget skib og gik ud på fangsttur på Ishavet. Martin Andreasen er en så kjendt mand oppe i Nordvesten, at han fik speciel indhydelse til at overvære San Francisco-utstillingens åbning.
Den gamle arbeider i Glemminge har således ære af sine gutter. Forhåbentlig har heller ikke de glemt sin gamle far, som har givet dem i arv det mod og den energi, som har bragt dem til at blive kjendte mænd på polarforskningen område.