Opdagelsen av Victoria-øen

ved
Gunnar Isachsen.
Norges Sjøfartstidende 30/11 1911

Opdagelsen av Victoria-øen mellem Spitsbergen og Frantz Josefs Land i 1898 kom ikke uventet. Stor­øya på østsiden av Nordostlandet var jo kjendt fra gammel tid, og i 1876 fandt skipper Johan Kjeldsen Hvitøya østenfor. Hvitøya er rimeligvis den av den hollandske fangstskipper Gilles i 1707 opdagede ø, der senere har gåt under navn av Gilles land.

Siden 1870-årene vidste man, at Frantz Josefs Land bestod av talrike øer, som strakte sig i retning av Spitsber­gen. Da endvidere de få lodskud, som var gjort mellem de to øgrupper, angav forholdsvis grundtvand, måtte man anta, at der lå flere uopdagede øer i denne del av Is­havet, likesom vi fremdeles må an­ta, at Victoria-øen ikke blir den sidste ø, som er fundet her.

 

Sjøfartsbog er jo en raritet  som er fundet her.

 

Victoria-øen opdagedes 20. juli 1898 av de norske fangstskippere Johs. Nilsen og L. Sebulonsen, og den 21. juli av skipper P. W. Nilsen på dampgaleasen «Victoria»*, tilhø­rende engelskmanden Arnold Pike. Mr. Pike indberettet denne opdagelse til det engelske geografiske sel­skap, er så foranlediget, at øen fik navn efter Pikes skib.

*(«Victoria» tilhører nu og fø­res av skipper H. C. Johan­nesen på Tromsø, tidligere fø­rer av «Lena» under Nordenskjolds nordostpassage).

Nedenfor anføres et kort utdrag av «Victoria»s journal på turen i 1898. Den er mig sendt av skipper P. W. Nilsen, som nu er ansat i Odda:

 

Utdrag av «Victoria»s journal.

 

Mandag den 11te Juli 98 gik fra Tromsø ud Hammerfjorden. Kl. 7 Aften passerede Nord Fuglø og satte Cours  NNO. Vinden SSV med Regn.

 

Den 13de Kl. 12 Mdg Obs. N. Br. 74 gr. 12 min., Ø. L. 23 gr. 19 min. NNO Cours foresattes fremdeles.

Kl. 4 Em. den 14de peilledes Hope Island i NV, 5 Mil af. Gik Vest om Øya og fortsatte nordover.

 

Kl. 8 Fm. den 15de passeredes Ryk Yses Island, ingen Is isigte. Fortsatte ind Olgastrædet og op mod Kong Karls Land. Kl.8 Aften passeredes Hårfagerhaugen, og da in­gen Is var isigte, fortsattes Coursen nordover langs Isfjeldet fra Cap Mohn.

 

Kl. 12 Mdg. den 16de havde Storøen i NtØ, 6 min. af. Her lå Isen tæt og strakte sig Øst og efterhånden SO hen. Fulgte Iskan­ten for om mulig, at komme igjennem og ud til Gilles Land. Kl.10 Em. var vi ved Vidøen, fortsatte i fordelt Is Øst og SO hen.

 

Kl. 12 Mdg den 17de Vidøen i NV 20 min. af.

 

Mandag den 18de østlig Vind med Tåge, lå stille og drev. Kl.6 Fm. lettet Tågen, så man atter så Vidøen og fandt, at man havde drevet et langt stykke vestover. Fra Kl. 6 Fm. styredes Øst og Kl. 7 Fm. var man i åbent Vand. Sam­me Cours fortsattes, tåget Luft.

 

Den 19de fremdeles Tåge, holdt OtN hen i fordelt Is. Kl. 12 Mdg. var vi kommet ind i tæt Is. På Grund af Tåge kunde man ikke se at manøvrere længere fram. Søgte derfor at komme ud af Isen igjen. Måtte gå Syd og SV hen til om­trentlig N. Br. 79 gr. 56 min. og Ø. L. 40 gr. 30 min.

 

Den 20de Kl. 8 Fm. observeredes en Seiler, som viste sig at være «Frithjof» med Wellmans Nordpols-­Expedition ombord. Holdt Cours NNO – NO gjennem et Isbælte og var atter i åbent Vand. Styrede så, NO½2N. Kl. 12 Mdg. obs. N. Br. 79 gr. 10 min. og Ø. L. 38 gr. 12 min. Kl. 8 Aften var vi inde ved Fastiskanten og afleverede endel Post til Wellman og gik tilbage vestover i Klarvande.

 

Kl. 1 Fm. den 21de observeredes en Ø, gik under samme. Efter ad­skillige Observationer fandtes, at Øens Beliggenhed er 80 gr. 7 min­. N. Br. og 37 gr. 17 min. Ø. L. Gr. Øen var aldeles bedækket med Is, største Længde Ø og V ca. 6’ til 8’ og største Bredde ca. 5’ til 7’, Høiden ca. 500 Fod over Vandet. Øen kaldte vi Victoria Øen. Gik rundt Øen. Kunde på samme tid se Vidøen i Vest. Kunde ikke komme Øen nærmere end 1/4 Mil, grundet Is, og da vi fik Storm blev vi nødt til at gå nedover til Vidøen, hvor vi holdt os i Læ av Vidøen.

 

Kl. 12 Mdg den 31te obs. N. Br. 80 gr. 3 min., fremdeles Storm af NV med Sne.

 

Den 4de August gik vi ned mod Storøien, men da der var ganske isfrit vendtes tilbage til Vidøen igjen.

 

Den 11te var man ved Østenden af Vidøen, 6’ af Land og aldeles omringet af Is. En liden Åbning var endnu mod Nord, hvorigjennem forseredes med Seil og fuld Damp. Kommen ca. 20’ af Land, blev Åbningen større, og kunde ingen Is sees mod Nord. Man forsøgte da at komme gjennem Isbeltet SV-over, hvilket også lykkedes, så man Kl. 9 Em. var tilbage ved Storøen igjen og fri Isen. Gik ned til Videbay, hvor man ankom Kl. 1 Em. den 12te, men da der heller ingen Is var, sattes Cours igjen for Kong Karls Land og ud til Vidøen igjen, holdt os rundt Øen for at gjøre Fangst.

 

Den 20de gik ned til Vibe Bay, fyldte Vand fra Isfjeldet.

 

Mandag den 22de lettet Anker og gik ned til Blåfjorden, hvor ankredes Kl. 6 Fm. den 23de.

Den 24de Kl. 5 Fm. lettet igjen og gik ud i en Isstrimmel for at gjøre Fangst.

Den 25de Vinden østlig. Gik S-SV. Kl. 1 Em. peilede Halvmon Island i Nord 5’ af og satte Cours S½V for Norge.

Den 28de Kl. 5 Fm. passeredes Nord Fuglø og gik ind Hammerfjorden og op til Tromsø for at lægge op.