l. Den russiske bebyggelse.
Den russiske bebyggelse har oftest beståt av en enkelt fangsthytte med plads for 3 á 4 mand; dog er der også større anlæg som vistnok har været hovedsæder, så som i Green Harbour, Pussekjeila, Ymer Bay og på Akseløen
Fig. 2. Kartskisse av det russiske anlæg ved Recherche Bay. A. Fundamentet for andagtskorset. B. Hus uten ildsted – de andre husene har hatt ildsted. (Målestokken gjælder husenes indbyrdes forhold).
INNDesuten har der på 2 steder været anlagt vældige russiske etablissementer, som har kunnet huse en mængde beboere, og som utvilsomt har været klostre, nemlig anlæggene i Recherche Bay og Safe Haven (Sauehamna). INNAv all gammel kolonisation i nævnte fjorde findes nu som nævnt kun ruiner. Av de russiske bygninger som har været av tømmer, er kun syllstokkene og gulvene i behold. INNKlostret i Sauehamna har været 85 fot langt og 30 fot bredt. Det har været delt i mange større og mindre rum som tydeligt ses, da alle syller eller grundstokker ligger på sin plads, urørt. Dette anlægg ligger ca. 300 meter fra sjøen eller stranden. INNKlostret i Pecherche Bay («Sydbay») har været 72 fot langt og 20 fot bredt. Syllstokkerne består av svært tømmer og viser at huset har været delt i 6 rum (fig. 2). INNOmkring denne store bygningen har ståt 5 særskildte hus: 3 små, 12 fot i hver kant, og 2 større, 36 fot lange, det ene delt i 4 rum. INNAlle disse huser, så nær som ett, har været beboelseshus, da de har hatt ildsteder (bakerovner?) av stor og velbrændt mursten. INNLevninger av murstensovner har desuten alle russiske ruiner jeg har set i disse fjorde, såvel de enkelte hytter som alle særskilte rum i de større huser. INN1910 opholdt jeg mig i længere tid på Akseløen. Jeg utgrov da delvis de 3 derværende russiske hustofter. Foruten forskjelligt simpelt bohave, fandtes 2 træfjæler med indskårne bokstaver. Disse er blit oversat, og på den ene står: INN«Mars må ned 1777 og 1755.» INNDen anden fjæl har en længere indskrift som desværre har holdt sig dårlig. Der kunde kun tydes følgende: INN«Modtag Kristus den feitende synder Feodors sjæl . . . Prokoff…… Kristus kongernes konge.» INNBlandt husgerådet fandtes simple øser med hulningen utbrændt av ild. Var de muligens brukt til at låne ild med? INNSmå bjerkerisknipper med på sittende løv viste at russerne hadde brukt dampbad. INNRusserne brukte, især ved sine større kolonier på Spitsbergen, at reise høie svære andagtskors. Nu står i Isfjord og Bellsund ingen kors mere. Alle, på et nær, ses at være nedhugget og bortført formodentlig til brændsel – av senere tiders rå fangstmænd. INNNordenskiøld omtaler i sin reiseberetning (1864), at der da stod et kors på Kap Boheman i Isfjorden, og hvorpå kunde læses: «Dette kors er opreist til Guds ære, og for de kristne av den gamle tro, av formanden Ivan Rogascheff år 1809.»
INNDet eneste kors som er i behold i førnævnte fjord, men som forlængst har ligget nedstyrtet, fandt jeg ved en hustoft ved Kap Martin. Den store korsarm var borte, og mesteparten av inskriptionen var borttæret; det hadde været 15 fot høit og avbildes her (fig. 3).
Fig.3. Gammelt russisk andagtskors (ca. 5 m.). Kapp Martin, Bellsund.
INNNoget er læseligt (se efterskritft I og II). Netop ved årstallet var meget borte; men utvilsomt er det 1781. INNPå kartskissen er kun avlagt de russiske ruiner jeg selv har set. INNDesuten skal der findes russiske hustofter i Van Keulen Bay, og i Ekman og Dickson Bay, samt på landstrækningen mellem Bellsund og Isfjord. INNDenne forholdsvis tætte bebyggelse av russerne må ikke opfattes som samtidig. Flere av ruinerne ser ældre ut end andre. Muligens er husene tildels flyttet til nye pladser; men at de alle er forsvundet, på 2 steder nær – kan kun komme av, at de av senere tiders fangstmænd er nedrevet til brændsel. At gulvene i ruinerte er så bedækket med torv og grus kommer av, at når takene reves av faldt torvtækningen ned på gulvet. INNPå de 2 steder, Ymer Bay og Kap Boheman i Isfjorden, var dog husene blit stående igjen, men de er nu forlængst styrtet sammen til en uryddig hop sammen med opsprængt lere. INNProfessor Nordenskiöld omtaler i sin reiseberetning, at der da stod en russestue i god stand i Advent Bay, og at han var inde i den og åt og drak; den beboddes dengang av norske renskyttere. Nu er den for længe siden borte, så der så vidt ses toften efter den.
Ved de større russiske kolonier er der adskillige graver. Således er der ved kolonien i Hecla-hamn i Green Harbour en række med 13 graver, og på et høidedrag i nærheten en anden med ca. 25 graver. En kiste som har skudt sig op, viste sig at bestå av eketræ, så den store gravrække vel nærmest er fra hvalfangere? Russekolonien i Ymer Bay har mange graver, likeså kolonien i Russekjeila og på Akseløen. På sidste sted kan gravenes antal anslåes til ca. 25. Ellers ses ingen graver ved russe-ruinerne omkring i Van Mijens Bay, undtaken en grav ved Antarctic Bay. Alle graver er lagt øst – vest. En avvikelse fra denne skik er der i Sauehamna, hvor der et sted ligger 4 graver ved siden av hverandre i øst – vest, men hvor der ved hovedenden av disse ligger 2 graver i syd-nord.
2. Den norske bebyggelse.
INNSidste sommer var jeg i Bellsund (1914) påtraf jeg en særegen slags bebyggelse, nemlig av torvgammer. INNGammetofterne bar præget av stor ælde. Alt trævirke i dem var forsvundet, kun torvskanserne var igjen. INNDisse gammetofter lå på 6 forskjellige steder, og var tilsammen 16 i tallet: 4 tofter, 2 runde og 2 langagtig firkantede (stavgammer), lå i en klynge ved Roberts-elv, tæt ved det nylig opførte Camp Jakobsen; 2 og 2 lå et par kilometer utenfor hvalfangerruinen; 4 lå på sydspidsen av Edersø og 2 og 2 på strækningen utenfor Mitterhuk-hamna og til Mitterhuken. INNAv gammetofterne ved Roberts-elv utgrov jeg 2, en rund og en firkantet. Gammernes indre var særdeles overgrodd med torv. Da denne var fjernet i den runde, fandtes ildstedet i behold. Det var lagt midt i rummet, og bestod av en helle, lagt på grunden og med små heller på kant, så det dannet hesteskoform. Ildstedet var hvad man i Nord-Norge endnu kalder en «flu». Stavgammen hadde ikke ildsted. Det merkeligste var at der på fluen var brændt stenkul. Ellers fandtes intet som kunde belyse beboernes nationalitet, kun stykker av hvidt krustøi samt en mængde brudstykker av kridtpiper. INNVed alle de andre gammetofter tillot ikke tiden mig nogen nøiere undersøkelse; dog blev der tat op et par torver i kjøkkenmøddingerne, og i alle var der stykker av kridtpiper og brændt og ubrændt stenkul. INNDisse gammer har selvfølgelig været benyttet til overvintring, og det kan kun ha været av folk fra Nord-Norge. INNFranscesco Negro, som bereiste Finmarken i 1664 og 65 skriver at «folk i Finmarken i den tid hvert år drog til Spidsbergen på hvalfangst?» INNSå ledes viser disse gammetofter, at nordmænd for århundreder siden har drevet trafik samt forstå t at bryte sig kul på Spitsbergen. INNEn egenhet ved nogen av gammetofterne var at de tildels lå merkværdig langt fra brukelig landingsplads («båtshøve»).
INNEn pålitelig fangstmand har meddelt mig, at ytterst ute mot havet på Amsterdamøen ligger endel gammetofter. Disse lå også langt fra båtshøve. – Det bør bemerkes, der ingen graver var at se i nærheten av gammetofterne.
3. Engelske hvalfanger-etablissementer.
Av andre ruiner ses i Bellsund levninger av 2 store hvalfangerstationer, visstnok begge engelske, nemlig utenfor Roberts-elv og i Mitterhuk-hamna. På begge steder kan man se grundmurene av store hus. På første sted står endnu en underkjæve av en hval, solid indbygget med tømmer og sten; den har utvilsomt tjent til fæste når man taljet op hvalen til flensning. INNTæt ved begge disse 2 etablissementer ligger deres gravpladser med ca. 15 graver på hvert sted.
– – –
INNE. S. i.
INNPå forespørsel om hvor meget der kunde tydes av indskriften på korset fig. 3 har herr professor Olaf Broch velvillig meddelt: INN»Det jeg selv kunde finde ut av indskriften på korset, var litet. Jeg vendte mig derfor til en ung russisk ven med kjendskap til kunstsaker o. l. Og han har git mig følgende formodninger, hvorav jeg selv anser det meste for utvilsomt, resten for sannsynlig: INNPå øverste tvertræ i kredsen tilhøire læses sandsynligvis «Slavnyj», hyppigt skutenavn (= prægtig, berømmelig, herlig eller lign.). INNTegnene over nederste tvertræ synes at være forkortning for «Malerj Bozischa» (= Guds Moder). INNPå nederste skrå tvertræ står i kredsene til sammen «Ni-ka», det græske ord for «seier», mellem kredsene sikkert
INN»IX» dvs: forbokstaverne for Jesus Christus – meningen altså, at «Jesus Christus seirer» d. v. s. over døden; denne indskrift kjendes såvel fra kors som fra kirkens viebrød til minde om hensovede. INNUnder det skrå tvertræ er en hovedskalle – også almindelig på russiske gravkors. Det skal efter min hjemmelsmand hentyde til at efter traditionen var Adam begravet der hvor Kristus blev korsfæstet; skallens er altså Adams. Men den pleier at være ved korsets fot, nederst, ikke som her høiere oppe på stangen. INNTegnene nedenfor kan vi ikke finde greie på – indtil tallet 781, som vel utvilsomt er årstallet 1781. Derunder står utvilsomt forkortning for «Mesets», det russiske ord for må ned». Det passer jo udmerket. Men må nedens navn, antagelig at finde i tegnene nedenfor kan min hjemmelsmand likeså litt som jeg finde ut av. – INNNoget er jo dette. Bl. a. anser jeg det for værdifuldt at man bar årstallet.»
INNE. S. II.
INNKorset blev også forelagt d’herrer toldbetjent Oscar Hansen, Tromsø, (aut. transl. i russisk) samt konsul Pavloff og skipper M. Subotin. Disse tyder indskriften således: INN»På øverste tvertræ: I venstre ring står «Jesus» og i høire ring «slavsæll» = «ære», altså: «ære være Jesus». Spydspids og opreist skalle er symbolsk for, at vedkommende har været fangstmand. INNOver det skrå tvertræ: «MIR Boschi» = «Guds fred». INNPå det skrå tvertræ står: «Ni – I. X. – Ka» = «Seiret ved Jesus Kristus». INNDen liggende skallen under dette tvertræ betyr at fangstmanden har nedlagt sine våben og er gåt til hvile.» INNAv tegnene mellem det skrå tvertræ og årstallet står muligens læst ovenfra og nedad længst tilvenstre: «Omer» = døde. De andre 3 gjenstånde tegn her kan ikke tydes. INNÅret er naturligvis 1781. Under dette står «Mesets» = måned. INNDen siste linjen kan ikke tydes.
INNHans N. Norberg