Som en Fortsættelse af vor Beretning i forrige Nummer af Finmarksposten med Capt. Carlsens Reise rundt Novaja Semlja, skal vi idag komme tilbage til det Oldstidfund som han gjorde i Ishavn.
Idet vi gjerne indrømmer at hr. Carlsen befandt sig under så vanskelige Omstændigheder i Ishavn at der fra først af var liden Tid for ham til, ved Udgravningen at gå frem med al den Omhyggelighed som Sagens Gjenstand havde Krav på. Således havde nok også de Folk, han kunde disponere over ved Udgravningen mere Forstand på og Vanthed til at stikke Hvalros og skyde Hvidbjørne end at udgrave og behandle et sådant Fund. Det er derfor sandsynligt at flere Ting som vilde have været af megen Interesse, enten er forbigået som aldeles værdiløse Gjenstande, f.ex. de gjenværende Materialier af selve Huset, de i samme forefunde Briske og Køier, og de gjensatte fem Skibskister, eller aldeles overseede blant den Masse Grus af den sammenfaldte Bolig og mellem den Ismængde, som lå under Gruset og hvori Størsteparten af de fundne Gjenstande have ligget opbevaret.
Carlsen meddeler, at der i Huset ikke havde været noget eget opført Ildsted. Omtrent i Midten af Huset fandtes den før omtalte store Jernbrændefod hensat og på denne stod de tvende store Kogepotter af Kobber. Ildstedet havde såles formentlig været ligesom i vore Finnegammer i Midten af Huset, hvilket så vidt Carlsen kunde opdage, ikke havde været belagt med noget Trægulv. Udgangen for Røgen havde sandsynlig været gjennem en Åbning i Taget.
Spor til nogen Kamin eller Kakkelovn fandtes ikke, formodentlig har ingen sådan været ombord i det strandende Fartøi, da de vilde nok ellers vilde have bragt den i land og taget den i Brug, da de, efter den Beretning som Petermann leverer om deres Vinterophold, havde lidt meget af Kulden og vanskelig kunde holde sig varme. At Ildstedet havde været indrettet omtrent som ovenomtalt med et Røghul i Taget, synes også at fremgå deraf, at Petermann omtaler, at de for at spare sig det besværlige Arbeide at gå omkring og samle Rækved engang havde hentet Stenkull fra Skibet. Men at de en Aften havde tildækket røghullet for tidligt og desformedelst nær havde tilsat Livet af Kuldampen, såfremt en af dem ikke havde havt Kraft nok til at slæbe sig til Døren og fået den åbnet.
De tvende større Kobberkjeller, hvoraf den ene havde været forsynet med et Jernhad eller habber, hvoraf den halve Deel var fortæret af Rust, var derimod i den Grad upåvirket af Tiden og Luften, at der ikke fandtes ringeste Spor af forvittring på Kobberet. Tre Stykker Kobberbånd af Spisebakker og en Slags Kobberøse, hvoraf Bunden manglede, var så blanke, at man skulde antage at de nylig havde været pudset. Der vidner om hollansk Reenlighed med deres Madfad.
Af Kjøkkentøi fandtes forøvrigt kuns en massiv Tintallerken, en dreiet Træbrikke, der antages for en Trætallerken, endel af en Øse. Spiseskjeer af Tin af Facon omtrent som vore Finneskjeer og en afbrukket Bordkniv.
Af Husgeråd forøvrigt fandtes en hel Deel Lysestager (over et Dusin) af Tin eller en Komposition af Tin og Bink. De vare tildels af forskjellig Størrelse, men alle af sammme antike Form og meget smukt arbeidet. Endel af dem var noget beskadiget, sandsynlig ved Udgravningen. En meget smuk ciceleret Vinkande af Tin, ligeledes af antikke Form omtrent som vore nymoderne Vinkarafler med Hanke. Der havde også været Mage til denne Vinkande, men deraf fandtes kun den øvre Deel; den nedre Deel var kjendelig skåret bort med Kniv, formentlig for deraf at støbe Kugler. Det samme var Tilfældet med to større Tinkander med Låg, hvoraf kun den ene var ubeskadiget; den anden manglede hele Overdelen. Bunden med et Par Tommer af Siderne var bibeholdt som et Drikkekar. Fire Stykker Bægere af Tin, hvis Brug man efter Formen ikke godt kunde skjønne.
Af Våben fandtes 4 Geværpiber; Træværket havde været ganske forrådnet, en Geværlås af de gamle såkaldte Hjullås, hvilket frembragte Ild ved at optrukket Stålhjul ved Aftrækket dreiede sig hurtig rundt mod Geværflinten og derved kastede Gnister ned på det underliggende Fængkrudt. Geværlåset var meget angrebet af Rust. To Stykker Spyd og en Hellebard eller såkaldet Korsgevær vare mindre angrebne, to Kårder, hvoraf en næsten borttæret af Rust, hvorimod den anden havde holdt sig ganske godt. Omkring Hæftet af denne var omviret, tvinden Metaltråd, hvilken havde holdt sig næsten ubeskadiget. Sexten Stykker små Krudthorn af Kobberblik, til dels med Skind udenpå. Tre af disse vare i komplet Stand med Lang og Løkker på Siderne til Bånd, hvormed de formentlig skulde fæstes til Livbælte.
Ethvert af disse Krudthorn var ikke større end at de kunde rumme høist 2 Skud Krudt og på et Par af dem fandtes grovt Krudt, der (?) med et Horn, nægtet sin henved tre hundrede Års Alder havde fuldkommen Fangstkraft.
Af Instrumenter fandtes et stort Uhrværk med Lod og tilhørende Klokke af Metal. Invensionen i Uhret er af Jern og meget angrebet af Rust; Klokken, der er omtrent 4 Tommer i Gjennemsnitt. I den nedre Ende er ubeskadiget. Videre fandtes tre Stykker Intrumenter, antagelig vedkommende Navigationen. Det ene antages for en Rudekvadrat, det andet for et slags Pejlingskompas; det tredies Anvendelse kjender man ikke. En Fløite af Bøgetræ har sandsynlig ved Udgravningen fået en Beskadigelse i den nedre Ende, men er forøvrigt i så god Stand, at man kan mucisere på den og har senere Udseende af den skulde været opbevaret med megen omhyggelighed.
Af Bøger fandtes tre Stykker; en med Illustrationer i Kobberstik har man ombord hos Capt. Carlsen gjort Forsøg på at få tørret i (..fett), men er derved bleven så sammentørret, at man ikke, uden aldeles at ødelægges den kan få noget af Bladene fra hinanden. En anden Bog er en Navigationsbog; den tredie en Beskrivelse over China, den fjerde er opbevaret i sin gjennem(..) Tilstand, så man vanskelig kan blade i den uden at beskadige den. Samtlige Bøger er i det Udenlanske Sprog.
Fire stykker Meballionsbilleder, (bearbeidet) i Tin; omtrent tre Tommer i Diameter. Billederne, der ere meget fint udført var en overdraget med et Lag, mere af Smuds end af Forvitring så man ikke godt kan se hvad de fremstilte, men antages at være af bibelsk Betydning. De af Billederne ere indfattede i smukt drejede Trærammer, der antages at have været sort lakeredet, det Fjerde; Billede er løst og er Rammen dertil antagelig gåen i stykker ved Udgravningen og tilbagelagt, anseet som værdiløs.
Af Værktøi fandtes: et Koben, en Skarpøre, en Slibesten med Jernås, to lange Stilleborer, en Borvinde med Bor, en liden Bor, fem File, to Skojern, et stort Slagjern, et Kosterjern, to Passere, et Hein (Brynesten) og en stor Jernstang. Denne sidste, der var firkantet i den ene Ende, men forøvrige rund lignede noget de gamle såkaldte Riflegeværpiber.
Af Klædningsstykker fandtes kun nogle Levninger af kulørte Uldskjorter, men disse så vel som Levningerne af et Flag af rød, blå og hvid Flagdug ansåes af en så ringe Værd, at de ikke medtoges. Visselig vilde Resterne af Flaget have været af megen Interesse, da disse vilde have tjent til yderligere at bevise Fundets Nationalitet, hvilken forøvrigt neppe kan være tvivlsom. Derimod modtoges et Par Tøfler hvoraf den ene var meget beskadiget, hvorimod den anden var ganske hel. Den var forsynet med en (..) af Kork, indsyet omtrent samme måde som de moderne Bådstøvler med ind(?) mellemkaste af Kork.
De øvrige sager, som fandtes og hjemsendtes vare: et lidet Kuglehængglas og en Kistebanke, som formentlig have hørt til Skibskisterne, en Kanonkugle til en Sexpunds Kanon, et Ottepunds Lod, to Træskaster, to Kilenaglere, to små Resjingnåle til en liden Vægt, en liden hollandsk Lerkrukke, en Peberdåse af Tin, en Tinskru, formentlig af Tins(kafte), et lidet Lod af et Vaterpas, en del Knapper af forskjellig Facon, to Virhaner, hvoraf den ene af Messing og af en ældgammel Form, den anden af en meget fin Træsort; denne havde så godt vedligeholdt sig at den havde Udseende af at være næsten ny og Vrideren havde en stærk rød Farve af den Vin som for Århundreder siden var løbet igjennem den.
Endelig fandtes en stor Kiste af Jern omtrent en Alen lang og tolv Tommer bred, med en Lædikke af Jern. Denne Kiste, der formentlig havde været det strandede Skibs Dokuments og Pengekiste har været meget stærkt arbeidet, men var nu mer end halvt fortæret af Rust. Hængslærne vare afrustede og Låget således skildt fra selve kisten; hele den indvendige Flade af Låget var optaget af Låset, det havde været både solid og kunstfærdigt udført.
En Beskrivelse af E. Charton over ældre og nyere Tid – havde den for Øiblikket ikke for hånden – meddeler også om Barents Reise til og Vinterophold på Novaja Semlja og skal deri omtale, at Barent skal have nedskrevet en Beretning om bemeldte sit Vinterophold og nedlagt samme i en Geværpibe, der ved Afreisen gjensattes. Man undersøgte derfor her på det omhyggeligste samtlige Geværpiber. I de tre gik en Ladstok lige til Bunden, i den fjerde stoppede den omtrent 12 Tommer fra Bunden. Svandsskruen blev derfor med Forsigtighed løsnet og udtaget, men Løbet indeholdte ikke andet end sammenskrabet Rust.
Hvis Beretningen om det nedlagte Dokument er rigtig må Geværpiben, hvori den blev nedlagt ikke være funden af Carlsen og hans Folk og ligger således tilbage under Gruset på Hustomten i Ishavn. Den egenhendige Beretning vilde visselig have været den interessanteste Del af Fundet.
Da det måtte være at formode, at Barents neppe vilde have nedlagt sin Beretning til Opbevarelse i en åben Geværpibe, uden enten at have tilproppet denne eller også aldeles fornaglet den, så Dokumentet kunde være sikret så længe Geværpiben modstod Tilintetgjørelsen. Tanken faldt derfor på den ovenomtalte Jernstang, der havde meget Lighed med en gammel Geværpibe, hvis Løb var fornaglet med en Jernprop. Den blev derfor saget over, men man kom kun til det Resultat, at stangen var en fast Masse.
Efter Sigende skal et Par reisende Englændere, der Fortiden opholder sig der have budt 600 Pund for det Fund. Det er neppe tvivlsomt at dette Bud bliver antaget, væsentlig af hensyn til til «Solids» Besætning, der tilkommer en trediepart af Expeditionens Udbytte og som naturligvis foretrækker at antage et sådant Bud strax, mod at henskyde Sagen til en længere Fremtid, selv om man derved måtte kunde opnå et bedre Tilbud.
For den nævnte Sum vil Englænderne (kjøpe) Expeditionens dens Ret til Fundet, medens de overtager de eventuelle Forpligtelser, som måtte hvile i Sagens Andledning.