Print Friendly, PDF & Email

Nordhavn på Beeren-Eyland 1827

(Tidens Tegn 2/8 1935)

I Norsk Geografisk Tidsskrift for 1935 finner vi en meget interessant liten artikkel av dosent A. Hoel. For en tid siden fikk dosenten tilsendt en tegning, fra professor Georg Morgenstierne i Gøteborg, som oplyste at han hadde funnet den blandt sin fars, pro­fessor Bredo Morgenstiernes efterlatte papirer. Tegningen er ikke sig­nert, men bærer innskriften: ”Nordhavn på Beeren-Eyland d. 22. Aug. 1827”, og det er ikke tvil om at den skriver sig fra professor B. M. Keil­hau som dette år foretok sin bekjente reise til Spitsbergen på seilskuten «Haabet». Tegningen er av meget stor interesse da den er det første bil­lede som foreligger fra Bjørnøya, og det første billede av norsk bebyggelse på Svalbard.

Dersom tegningen går uskadt gjen­nem trykken kan man selv se – som det står i Keilhaus bok av 1831 – ”nogle Trækors fra Russernes Tid, paa de smaa fremspringende Bjærghammere, og flere Steenvarder opsatte av de Norske som betegner Landings­plassen. Her stod to eller fire gamle Baade, og endeel Tønder og Trankar laae hist og tier paa Stranden. Paa en stor aldeles; flad Mark nogle Skridt tiølere stod en lang Træbygning, der var sammensat av tre mindre Huse, nemlig en Vaaningsstue, en Pakbod og et Vedskjul.  

Paa den ene Side nedenfor Byg­ningen faldt en liden elv ud i Bukten. Paa den anden Side av Etablissemen­tet udbredede der sig en Slette, hvor en Mængde Beenrader af Hvalrosse og Isbjørne laae omkring mellem Stenene, Bjørnebenene havde Formen af men­neskelige Kjæmpers Fødder og Arme, og det Rædsomme i dette Syn forøgedes ikke lide ved Hvalros-Skjetternes Størrelse og usedvanlige Dan­nelse.” 

Professor Keilhau nevner videre at husene ”ere opførte 1822 og tilhøre tvende Rhedere i Hammerfest, der nogle Gange have ladet deres Folk overvintre der.” Disse tvende Rhe­dere er sannsynligvis kjøbmennene Sigfrid Akermand og Aage Aagaard. Angående husets videre skjebne kan det meddeles at den kjente ishavsskipper Sivert Tobiesen fra Tromsø, som i 1865-66 overvintret der med 6 mann, fant det gamle beboelseshus ødelagt. Derimot stod der et mindre tilbygg. I 1899 fikk Tromsø Fiskeriforretning 4000 kroner av staten for å kjøpe huset. Betingelsen for stats­bidraget var at norske fiskere og je­gere skulde ha fri adgang til huset. I 1900 blev hele Bjørnøya annektert av 2 privatmenn for kulldrift, og blev i 1918 omdannet til et aksjeselskap, Bjørnøen A/S. Dette selskap overtok så huset og reparerte det i 1925.