av rittmester Gunnar Isachsen
(Norges handels- og sjøfartstidende 24/12 1914)
Grundlæggerne av flere av vore handelshus er indvandret fra Slesvig-Holsten, der jo var en del av det dansk-norske kongerike, der gik sydover til og med Altona. Denne by og den ved siden av liggende Hamburg besøktes ofte av norske fartøier, og mange unge norske handelsmænd kom derned for at lære sproget. Det var derfor heller ikke så underlig, at tyskere og holstenere kom til os. Og de slog godt igjennem i det nye milieu; ”vekselbruk” i handelsverdenen er nok heller ikke avveien.
Holstenere har ikke alene grundlagt store handelshus her sørpå, men også nordover, ikke minst i Trondhjem. I Stiftsarkivet er bl. a. opbevart kopibøker og en del regnskapsbøker fra 1806 og senere for handelshuset Herman Hoe & Comp. (1777–1882). Grundlæggeren av dette hus var indvandret holstener. Firmaet eiet flere fartøier, også i licensfarten. Av de smukt førte kopibøker ser vi at skipperne hjemmefra i disse vanskelige tider utstyrtes med flere sorter papirer og instrukser for farten over sjøen. I et sæt var opgaverne rigtige, i et andet feilagtige, for at vildlede. Blandt regnskapsbøkerne er en for skonnerten «Patrioten». Dette skib blev bygget i Trondhjem 1808, 40 kommercelæster (se Simon Bjørn: Fortegnelse over de med signalflag forsynede norske Fartøier, Kristiania 1829 og Fortegnelse over Trondhjems Fartøier 1828). «Patrioten» fortømredes i Trondhjem 1820 eller 1824. Det var formodentlig før skibsbygmester Michael Voigt overtok skibsbyggeriet i Ravnkloa.
«Patrioten» sees efter 1815 og til 1829 væsentlig at ha været anvendt i Middelhavsfart og til fangst under Spitsbergen fra 1830–35. Dens kaptein var fra 1821–31 Henrik O. Eide, fra 1832–33 Nils Petter Wold og fra 1834–35 Jens Chr. Lodgaard.
Fangstturen 1832 foregik mellem 20. mai og 25. august. Fangsten opgives nedenfor sammen med den i regnskapsbøkerne opførte værdi og fordeling (i speciedaler, ort og skilling):
111 voksne hvalros a 9 spd. = 999
27 middels do. a 6 spd. 162
5 mindre do. a 3 spd. 15
10 hvalrosunger a 2½ spd. 25
3 havterner a 8 spd. 24
2 kobber a 4 spd. 8
1 kobbeunge 2
1 hvidfisk 9
3 tønder rensdyrkjød 200 pund rensdyrtalg
1 ræveskind
Fangstens værdi = 1275.2.16
der deltes i 600 lodder, hvorav mandskapet fik de 200 (425 spd. 0 ort 21 skill.). Føreren fik 48 lodder (102 spd. 3 skill.), styrmand Lodgaard 18 lodder (34 spd.), de øvrige fra 6–14 spd. Ialt 18 mands besætning. Spækket blev smeltet i Trolden (Trolla).
«Patrioten»s fangst angit i speciedaler, ort og skilling var i 1833:
15 voksne hvalros a 9 spd. = 405
11 middels do. a 6 spd. 66
4 under halvvoksne do. a 3 spd. 12
10 hvalrosunger a 2 spd. 20
½ hvidfisk 4.2.12
1 kobbe 6
2 bjørner 20
59 rensdyr a 2 spd. 118
28 voger urenset edderdun a 8 spd. 224
Fangstens værdi = 875.2.12
der deltes i 600 lodder og fordeltes på den 15 mands besætning på lignende måte som foregående år.
Fangsten var angit i speciedaler i 1834 med 10 mands besætning:
207 hvalros med tænder a 7 spd. = 1449
59 do. uten do. a 1 spd. 59
9 havertner a 7 spd. 63
1 bjørn 8
31 rensdyr a 2 spd. 62
1½ vog dun a 6 spd. 9
Fangstens værdi = 1650
Mandskapet fik 200 lodder, ”hvoraf 138 Lodder bliver fordelt på mig som Anfører samt de 9 Mand, der er udmønstrede efter underskrevne Kontrakt. Da er 1 Lod = 2 Spd. 3 Ort 10 Skilling. Beregnet af 550 Spd. som er 1/3 Fangsten eller 200 Lodder.”
Styrmand dette år var J. F. Lund.
«Patrioten» fangst angit i speciedaler var i 1835:
222 hvalros med tænder a 7 spd. = 1554
14 do. uten do. a l spd. 14
13 havertner a 6 spd. 78
11 rensdyr a 2 spd. 22
20 voger dun a6 spd. 120
Fangstens, værdi = 1778
”Mandskabets Andel i Fangsten er 220 Lodder; hertil er lagt 90 Skill, for at udbringe Lodderne til 2 Spd. 3 Ort 13½ Skill. pr. Lod og fordeltes således:
Styrmand Ole Knudsen 16 lodder
Bådsmand 9
Harpuner 10
Do. 9
Tømmermand 9
6 skyttere 9
Matroser 8
Ialt 22 mands besætning dette år.
«Patrioten» sees ikke at ha været på fangst efter 1835.
Blandt Hoe &Comp.s papirer findes også journal for jagt «Anna» på en bankfisketur 18. mai til 20. september 1841 efter håkjærring.
Firmaet var ikke, det eneste i Trondhjem som hadde fartøier på fangst. Se således Trhj. Stiftstidende nr. 3 for 26. mai 1837 (efter Norsk Handelstidende for 10. mai 1837), hvor styrmand C. Schare gir en ”Kort Beskrivelse af vort Ophold på Spidsbergen fra 3/9 1834 til 22/6 1935”, datert 26. dec. 1836. Schare med nogen mand gik fra fartøiet ved Tusenøerne for at se efter dyr, merkelig nok uten gevær. Tåken kom og de fandt ikke fartøiet igjen. Om vinteren opholdt de sig i en russehytte. 22. juni 1835 ble de alle reddet – undtagen, finnen Henrik Monsen, som døde 27. december 1834 – av kaptein Eschel på et Altonaskib. Fartøiernes navn står ikke nævnt.
Om fangstfartøier på Spitsbergen se også Trhj. Adr. nr. 16 for 5. februar 1839.