Av Anna Buck Stadheim (Tromsø 10/4-28?)
Nu da Svalbard er blitt et ledd av vårt eget fedreland kan det være av interesse å høre om den første nordmann der har forsøkt å nyttiggjøre sig disse øers rikdomme, også forsøk herpå har kostet menneskeliv.
Edvard Kraft Buck, sønn av Peter Chr. Buck, Hammerfest, var oberassistent ved den kgl. Finmarkiske oktrojerende handel (sådan kaltes den i gamle optegnelser) og reiste første gang til Svalbard og Bjørnøerne efter sin fars opfordring og hans understøttelse da disse fangstekspedisjoner ennu ikke var forsøkt av andre enn russerne. Han fulgte så med en russisk skipper, Filat Simonoff, for å gjøre sig bekjent med fangstmåten av kobbe og hvalross, men skibet traff stygt vær, og måtte vende.
Buck blev syk av forrådnelsesfeber (skjørbuk) og døde på hjemveien utenfor Vardø. Han fikk en pen og hederlig begravelse efter ordre fra kommandaten på Vardøhus. På Vardø kirkegård finnes ennu en gravplate hvorpå følgende står:
«Her under hviler Den forhenværende Ober Ascistent for Hammerfest Handel i Vest-Finmarken Salig Edvard Kraft Buck. Med hans Føleser indtraf det efter Bogstaven som Herren siger ved Profeten Esaias, 55.8: Mine Tanker ere ikke som Eders tanker og Mine Veie er ikke Eders Veie. Værdig beklædte han sin Post ved sin både hjemme og på Reiser erhvervede Indsigt. Men for endnu mer selv at fremme den Ide, samt at fornøie sin Fader og befordre Finmarkens opkomst tiltrådte han en Reise den 23. Mai 1779 med Ryske Skipper Filat Simonoff, førende Skibet «Hval-Rus» kaldet tillige med fire norske Mænd. Hans Tanker var at bese Fangsten på Beren-Eyland og Spidsbergen, men Herren tænkte Andet med Ham. Det første Sted fik han vel se, men ei mer. Frelst fra Undergangen av Is og Storm blev Han dog fri for Svaghed underveis. Han fant Han vel Venner Men intet Middel at Frelses fra Døden. Der kunde verken Urter eller Plaster helbrede Ham. Han blev født på Hammerfest 21. September 1752. Døde på Vardøhus den 13. Juny 1779. Og blev begravet her i Kirken. Han savnes av en Kjær Fader, Petter Kristian Buck. Som 39 Aar været Ober-Kjøpmand i Finmarken Tabet av Ham begræder en øm Moder, Marie Elisabeth Kraft. – Med disse ved Hans Død bedrøvede Forældre sørger 8 efterladte Brødre og 1 Søster. Men taabelige (tålmodige) siger de alle guds Ville bør Skee! Til Hans Æresminde er denne Gravskrift bekostet Af Hans dybtsørgende Søskende Som med Forældrene håber at samles med Ham og alle Fromme i de Evige Fredens Boliger See! Dette var Hans Vej og Herrens Føleser Her slog Hans Hjerte Højt for Gud og alle Dyder Så Livets Krones Ham i Evighed nu fryder, Som er bestemt til Løn for de tro Tjenere Du Læser! på Hans Grav en Håndfulblomster strøe Og tænk at der Du selv iblandt de Dødes Grave skal om en Føie Tid det Sted med Hannem have O! Kiend dog Livets Værdi! Og Lær den Kunst at døe!»