Print Friendly, PDF & Email

Stormløpet om Nordpolen 1901

Kysten 14/7 1901

Der har ikke i hele den arktiske Opdagelses Historie været planlagt et sådant Angreb som det, der vil begynde denne Som­mer, da en Række Nationer vil kjæmpe med hinanden i en Væddekamp om den længe søgte, men endnu uopdagede Nordpol.

Norge, Italien, Sverige, De for­enede Stater, England, Tyskland, Østerrige og Rusland søger at løse Nordpolens mystiske gåde, og langt oppe i Nordens tause, øde Egne vil uden menneskelige Tilskuere finde Sted den mærkeligste Kappestrid, som Verdenshi­storien melder om.

 

Baldwin-Ziegler Expeditionen

 

Nu, da Amerikaneren Eve­lyn B. Baldwin netop forlader Tromsø med sit Skib «America» for, som han sikkert selv mener, at nå Nordpolen, falder det naturligt først at omtale denne Ex­pedition. I denne, der er udrustet på den fuldkomnest mulige Måde, deltager 42 Mand, Mr. Baldwin selv medregnet, alle omhyggelig udvalgt. En Del af Deltagerne er Svensker og Dansker, høist to Nordmænd, nogle norsk-Amerikanere, medens Resten er Yan­keer.

 

Baldwin medbringer den righoldigste Udrustning, som nogensinde blev medført på en arktisk Expedition. 400 Eskimohunde, 50 Ton Hundeføde og 50 sibiriske Ponyer foruden Rensdyr medfølger. Instrumenterne er af de nyeste og mest fuldkomne, og der medføres også et komplet og kostbart foto­grafisk Udstyr.

 

En stor Del af Udrustningen er anskaffet i Europa, endel også i Norge, således

Renhårsapparater og Dragter fra W. C. Møller, Drammen ogSki, Kjælker etc. fra H. M. Christiansen, Kirkegaden 7, Kristiania.

Alle norske Forretninger ved­rørende Baldwin-Expeditionen er besørget gjennem Firmaet Astrup & Smith hersteds.

I denne mærkelige Expedition medvirker ikke mindre end tre Skibe. Hovedskibet, «America», var oprindelig en skotsk Hvalfan­ger og førte da Navnet «Eskimo». Det er i Skotland blevet fuldstændig overhalet og udbedret og er nu et udmærket Skib til arktisk Tjeneste. Dets Dimensioner er 157‘ x 29‘ x 19‘ og 566 R.T. netto. Det er barkrigget med Dampmaskine.

Skibet førte forrige År den svenske Expedition til Grønland under Professor Kolthoff. Det nor­ske Seilskib «Fridtjof» vil ledsage «America» så langt nord som til Franz Josefs Land, medførende Proviant og Forsyninger. Franz Josefs Land vil nemlig blive Ex­peditionens Hovedkvarter. Efter udført Arbeide vender «Fridtjof» tilbage til Norge, antagelig i Begyndelsen af September.

Det tredie Skib, som vil med­virke ved Baldwins Expedition, er «Belgica», kjendt som det Skib, der førte Gerlache  og den belgi­ske Sydpolsexpedition til de ark­tiske Egne. Dette Fartøi skal snarest mulig afgå fra Sandefjord, fuldlastet med Levnetsmidler, Kul, Huse, Skydevåben, Både etc. for at nedlægge to store Depoter på Grønlands Østkyst, et på Sydsi­den af Koldewey Island og et på den sydligere Shannon Island. Skulde Forsøget slå feil iår, vil det blive udført næste År. Det er for så vidt mulig at sikre sig en lykkelig Hjemkomst, at Bald­win anlægger disse to Depoter; thi hvis Baldwin når frem til Polen, vil han vende tilbage langs Grønlands Østkyst. I ethvert Fald vil disse Stationer blive af Nytte for dem af Expeditionens Deltagere, som måtte komme til at drive denne Vei.

«America» og «Fridtjof» er nu på Veien til Archangel for der at indtage Hundene og Ponyerne. De sidstnævnte skal kun benyttes til at bringe Expeditionens Ud­rustning iland fra Skibene, hvortil medføres fire Transportslæder.

Fra Nordpolen går som nævnt Ruten langs Grønlands Østkyst, indtil Expeditionens Medlemmer, om alt går godt, når et af de ovenfor nævnte Depoter.

Når Hovedkvarteret, der lægges så langt som muligt mod Nord, er oprettet, vil en større Slædeexpedition udgå for at benytte Re­sten af Sommeren og Høsten til at nedlægge Depoter, helst på den nordligste Spids af Franz Jo­sefs Land. Vinteren vil medgå til Forberedelserne for den største Slædeexpedition, som nogensinde er foretaget i de arktiske Egne. Mr. Baldwin agter at begynde den næste Vår med omkring 30 Mand og ca. 300 Hunde. Men alle disse Mennesker og Dyr vil selvfølgelig ikke følge med lige til Polen. En Del vil efterhvert blive sendt til­bage og de svagere Hunde blive benyttet som Føde for de stærkere.

Næste Sommer vil begge Hjælpeskibene vende tilbage til sine Stationer for at befri dem af Ex­peditionen, som måtte blive fundet.

Den af Baldwin valgte Rute har aldrig før været befaret. Der er en stor Strækning på Franz Josefs Land mellem Den britiske Kanal og Det østerrigske Sund, som aldrig er blevet kartlagt. Den­ne Stræning omfatter Regionen nord og nordost for Kronprins Rudolfs Land. Det er Opdagerens Hensigt at gjennemkrydse dette Territorium og at få istand et fuldstændigt geografisk Kart der­over, for så fra det nordligste Punkt i denne Region at foretage den endelige Kraftanstrængelse mod Polen.

Mr. Baldwin selv nærer ingen Tvil om, at Målet vil nåes. Han har Mandskab, som han kan stole på, mener han, og særlig sætter han stor Fortrøstning til Hundene og Slædefarten.

 

Baldwin besidder imidlertid fra før af ikke ubetydelig arktisk Er­faring. I 1892 ledsagede han dette Års Peary-Expedition som Me­teorolog, og som sådan gjorde han Tjeneste i Nord-Grønland. I 1897 drog hia til Spitsbergen i Håb om at få ledsage Andrée; men heldigvis var der ikke Plads for ham i denne nødvendigvis begrændsede Expedition. I 1898–99 var han end videre Meteorolog på Wellman-Expeditionen til Franz Josefs Land.

Baldwin er en særlig ihærdig Meteorolog, og når så hertil kommer, at han bringer med sig på sin Expedition fremragende amerikanske Videnskabsmænd, for­synet med de fuldkomneste Instru­menter, kan man også i videnskabelig Henseende håbe på de bedste Resultater.

Mr. William Zeigler, som har bekostet Expeditionens Udrustning, har ladet anskaffe alt, som Penge kunde kjøbe for at sikre Expedi­tionens heldige Udfald, og særlig i Amerika venter man, at den vil slå Rekorden i det store interna­tionale Kapløb mod Polen.

 

Sverdrups Expedition

 

25de Juni var det 3 År, siden Kaptein Sverdrup startede sin Ex­pedition for Udforskningen af Grønlands Østkyst. Plan fik sig som bekjendt overladt «Fram», som under Nansens Expedition havde bestået en så glimrende Prøve som arktisk Skib, og som desuden for Anledningen var yderligere forbedret.

Man har nu intet hørt fra Sverdrups Expedition siden Som­meren 99, og med Spænding imødesees af Interesserede de Efterretninger, som man har Grund til at tro vil indløbe indeværende Sommer eller til Høsten.

Nogen Grund til at nære Frygt har man vistnok ikke. «Fram»s Soliditet, Sverdrups rige arktiske Erfaring og rolige og forsigtige Besindighed og hans for Anled­ningen udvalgte Følge, sørger for et godt Resultat af Færden.

Der er forresten dem, som ten­ker sig Muligheden af, at Sver­drup har bestemt sig for at nå Polen eller komme denne så nær som mulig. Det kan jo også være, at han er blevet opmuntret hertil ved forholdsvis heldige Is­forhold.

Dette kan dog selvfølgelig kun være Gjetninger; men forhåbentlig vil den Sverdrupske Expedition nu i en nær Fremtid komme i Forbindelse med Civilisationen, så de med så stor Interesse imødeseede Efterretninger om Expeditionens Skjæbne og Resultater kan indløbe.

 

Har Peary fundet Polen?

 

Det er ikke umuligt, at De forenede Stater allerede har indlagt sig Æren af at have heist sit Flag på Nordpolen ved Løitnant Peary. Nogen Besked fra ham herom kan imidlertid ikke ventes før ved dette Års Slutning, idet hverken hans eget Skib «Wind­ward» eller hans Undsætningsskib «Eric» vil nå Civilisationens Grænser før den Tid.

Løitnant Peary vendte tilbage til Grønland Sommeren 1898 for at kjæmpe sin endelige Kamp for at nå Polen. Han tog med sig kun to Ledsagere, Dr. Dedrick og Mathew Henson, hans trofaste Tjener. Opdageren opslog sit Ho­vedkvarter i Etah i Nord-Grønland, det længst mod Nord liggende Punkt i disse Farvande, som på en nogenlunde bekvem Måde kan nåes med Skib. Fort Conger, på den amerikanske Side af Ro­bin-Kanalen, danner en anden Ope­rationsbasis, og en Linie af Forråd er af Peary lagt fra Etah til Fort Conger.

Det sidste Brev fra Peary ved Fort Conger er dateret 31. Marts 1900, og han gik da mod Nord, forsynet med Hunde og Eskimoer og med alt i udmærket Stand. Skulde han allerede have opdaget Polen, vil det jo blive en bitter Skuffelse for de andre Medbeilere, som nu er i Begreb med at starte, endskjønt der uden Tvil vil være Overflod af andet og nyttigt Ar­beide for dem at udføre i den vi­dere Udforskning af den umådelige ukjendte Region omkring Polen og i videnskabelige Observationer i dens Nærhed. Endskjønt Opdagelsen af Polen i og for sig vilde være ef glimrende geografisk Træk, vilde den kun være en Indledning til den værdifulde Forøgelse af Videnskaben, som vilde blive Følgen deraf.

«Eric», Pearys sidste Undsætningsskib, tilhørte før Hudson Bay Compagniet, men eies nu af Kaptein James A. Farpuhar af Halifax, N. S. Skibet blev byg­get i Dundee, Skotland, og er på 512 Ton, større end noget, som endnu har været så langt Nord. «Eric» skulde afgå mod Nord omkring Midten af denne Måned fra Sydney, C. B. Den vil indtage Kul og Proviant for et År for det Tilfælde, at det skulde blive holdt tilbage i den arktiske Region, og gå direkte til Peary ved Etah.

Foruden Opdageren ventes Skibet også at ville bringe med tilbage hans Hustru og lille Dat­ter, fra hvilke man intet har hørt, siden «Windward» forlod Godhaven, 20. August 1900. Man håber, at det hele Selskab har over­vintret i Sikkerhed i Hovedkvar­teret ved Etah, og det er muligt, at alle vender tilbage med «Wind­ward» og er vendt tilbage inden «Eric»s Ankomst til Vinterhovedkvarteret. Undsætningsskibet vil måske også bringe med tilbage til Civilisationen de gjenværende Medlemmer af Ellesmere Land-­Expeditionen, Robert Stein og Samuel Warnbath, der landede ved Cap Sabine i August 1899, og fra hvem den tilbage vendte Del­tager Dr. Leopold Kann bragte Nyheder forrige Sommer.

Endnu en tredie, dog mindre erfaren og prøvet amerikansk ark­tisk Opdager, Mr. Walter Well­man, har erklæret, at han er rede til et fornyet Angrob på Polen. Det er imidlertid tvilsomt, om hans Expedition vil starte dette År, da han mangler financiel Støtte.

 

Den kanadiske Expedition

 

Storbritannien vil i den kom­mende internationale Væddekamp blive repræsenteret af en Expedi­tion under Ledelse af en Kanadier (Kaptein J. Elzear Bernier), som drager ud fra Quebec, og som sidste Vinter i London sikrede sig en betydelig Udrustning, endskjønt det er den kanadiske Regjering, som bekoster Expeditionen.

Berniers Plan er en Modifika­tion af Nansens – at komme ind i Pakisen og lade sig drive mod Polen. Ved Ankomsten ind i det arktiske Ocean vil Skibet tage en østlig Retning, følgende Sibiriens Nordkyst, hvor man kan være omtrent vis på at finde åbent Vand ved Midtsommertid. Når et Punkt mellem 165° og 170° ø. L. er nået, vil Skibet gå mod Nord og her fortsætte længst mu­lig. Man vil tage sin Tilflugt til Sprængning af Isen, hvis det viser sig nødvendigt for at komme nær­mere Målet.

Når Skibet først er indefrosset i Pakisen, vil Bernier langsomt drive med denne mod Polen, idet den store Ismark stadig driver i en kurvet Linie tvers over Polen fra Nordkysten af Sibirien og til Grønlandshavet. I hele tre År venter den modige Kanadier at komme til at ligge i Drivisen, og han føler sig vis på, at haus Skib vil nærme sig Polen på 100 engelske Miles Afstand. Derpå vil han ved Hjælp af Slæder og Hunde drage videre mod det forjættede Mål.

Når han så har nået selve Polen, vil han der tilbringe en 14 Dages Tid med at foretage Målninger og Observationer med Termometer og Barometer, magnetiske og Pendelprøver etc. Tilbageturen agter Bernier at lægge om Spitz­bergen eller Franz Josefs Land, fortrinsvis det sidsnævnte for at udforske  Petermans Land, som på lang Afstand er set af Payer, men aldrig blevet besøgt.

 

Den russiske Isbryder

 

Også den russiske Bjørn vil konkurrere med Isbjørnen om Herredømmet over dennes Terri­torium. Zarens Rige gjør sig færdig til et Angreb på Nord­polens Problem, som vil foregå efter en ganske ny Methode.

Den store Isbryder «Jermak», under dens Konstruktør, Vice­admiral Makaroff, vil blive udsendt for om mulig at bane sig Vei til Polen. «Jermak» blev fuldført Våren 1899 og har siden aflagt mange Isbryderprøver på Kysten af Spitzbergen og i andre Far­vande, hvor der er megen og tyk Is. Under disse Prøver har den været meget heldig, og den er nu udbedret og overhalet for sin al­vorligste Opgave. Men vil den nu også kunne bryde sig Vei gjennem den vældige Pakis, som be­skytter Veien til Polen? – Vel, alene Tiden kan besvare dette Spørgsmål.

Dens Konstruktør tror, at den kan, og hans Tro bliver honoreret af den russiske Finansminister. Men Polarsagkyndige, som har Kjendskab til Isens Modstand med dens uhyre Tryk, ryster tvilende på Hodet, når der tales til dem har et Deplacement af 8000 Ton, og dens Maskiner er på 10,000 Hestekræfter. Den er mærkværdig grand forud, så dens Baug kan løftes op på Isen, hvorved dens store Vægt hjælper til at knuse denne.

Den har aflagt nogle mærkelige Prøver, idet den har dampet gjennem fire Fod tyk Is og har banet sig Vei gjennem enkelte tyve Fod tykke svære Isflag. Selv om den derfor ikke kan udføre det Herkulesarbeide at bryde sig Vei til selve Polen, skulde den være istand til at komme denne nærmere, end noget andet Skib har gjort. I Tilfælde af en Blokade agter Russerne så langt mod nord som mulig at udsende en Slædeexpedition, der så skal tage over Isen mod det Mål, hvorpå så mange Medbeileres Blik er rettet.

 

Det østerrigske Undervandsforsøg

 

Af alle Forsøg på at nå Nordpolen er det mærkeligste en Plan, som skal søges virkeliggjort af en østerrigsk Opdager, Profes­sor Anschuetz-Kaempfe, under Be­skyttelse af det keiserlige geogra­fiske Selskab. Professoren har planlagt en Undervandsbåd, som er istand til at modstå Isens Tryk, og hvori han agter at dukke under Isen og komme op for at erholde Luft på de åbne Steder, som vides at existere i Sommertiden.

Undervandsbåden vil blive slæbt hen til Kanten af Pakisen, og så vil den begynde sine Dukkeexperimenter, hvor den fin­der, at den ikke kan gå gjen­nem Isen. Bådens Plan kan bedst beskrives i dens Konstruk­tørs egne Ord:

”Min Båd vil være en lufttæt og tillukket elektrisk Undcrvandsbåd, som kan hæves og samkes efter Ønske,” udtaler han.

Uhyre Tanker med kompresseret Luft vil forsyne Mandskabet med den nødvendige friske Luft. Endelig vil Fartøie forene i sig et Undervands- eller Dykkerfartøis og et almindeligt Dampskibs Kvalifikationer, for såvidt Sjødygtighed angår.

Fordi den giver Løfte om let­tere at modstå Trykket af Is og Vand end nogen anden Form, bestemte jeg mig for at give min Båd Formen af et Æg. Skroget vil være af det samme Materiale,

samme Brasing rundt omkring som det Skib, der førte Nansen gjennem så mange Vanskeligheder.

Skibet har flere Skruer, hvoraf den ene letter Neddukningen og i Opstigningen, medens de øvrige er til at bevæge Fartøiet forover og agterover i horizontal Retning.

Drivkraften skaffes ved Hjælp af Oplagsbattericeller, når Båden befinder sig under Vandfladen, ved Hjælp af en Petroleumsmotor, når den bevæger sig på denne.

Den forbliver altid på Overfladen længe nok til at opsamle Kraft til 15 Timers Undervandsfart. Den submarine Fart vil være ¾ eng. Mil pr. Time.

Båden vil kunne forblive un­der Vand i længere Tid, end der vilde udkræves til at passere under den største Ismark eller Pakis,  som man nogensinde har stødt på, og den vil ligeledes kunne passere rundt Foden af de mest i kolossale Isbjerge. Når det næste åbne Vand nåes, stiger den så op til Overdåden for påny at fylde sine Oplagsbattericeller.

Hvis der af en eller anden Grund skulde stødes på en solid Isbro, vil Båden dog ikke derfor være fortabt, idet den har Appa­rater til at bore Hul gjennem en eller anden svag Del af Isdækket.

Expeditionen vil være forsynet med de bed ste videnskabelige Ap­parater. Endskjønt Skibet kun vil være Halvdelen så stort som «Fram», vil der dog være Overflod på Rum, da der ikke skal  medføres Slæder, Hunde og Kul. Det vilde sikkert blive en Over­raskelse, om en eller anden af Slædeexpeditionerne oppe i Polar­isen pludselig fik se Undervandsbåden dukke op foran sig. Og skulde det blive den, som seirer i Væddeløbet mod Polen, da vil det dog kunne siges, at der er hændt noget nyt under Solen.

 

Spørgsmålets videnskabelige Betydning

 

Det er imidlertid ikke blot for at vinde i en Kappestrid, at Jor­dens Nationer nedlægger Formuer i Udrustning af Polarexpeditioner. De sender ikke ud sine braveste, modigste og mest hårdføre Mænd alene i et unyttigt og frugtesløst Ærinde. Erobringen af Polen vil vistnok være en stor geografisk Seier; men den vil også være en stor Forøgelse af Verdens Kundskabsforråd. Polens Opdager vil i erhverve en Mængde Kjendsgjerninger, som enhver, der studerer fysisk Videnskab, med Iver venter på.

Der har vi for Exempel Pro­blemet om Jordoverfladens Ellipti­citet, hvilken kommer med i en­hver Beregning af Jordens Area­ler og Retninger. Indtil Spørgsmålet om Jordens nøiagtige Form er afgjort, kan ingen Grænselinje trækkes med absolut Sikkerhed, heller ikke kan Rev og farlige Klipper afmærkes med absolut Nøiagtighed. De mest afgjørende Mo­menter angående Jordens Ellipticitet kan alene opnåes ved Pen­del- og astronomiske Observationer ved Polen.

Både Opmåling og Naviga­tion kunde foretages ganske nøiagtig ved Bortelimering af en Feil, som nu existerer, og som al­tid må tages med i Beregningen.  Hvis vi kjendte den nøiagtige Afstand fra Ækvator til Polen efter

vilde da kunne optrækkes, med ab­solut Nøiagtighed. Desuden måtte der ved Polen tages meteorlogiske Observationer etc.; thi Kjendskab til sådane Fænomener er nødven­dig til en fuld Forståelse af Natu­rens Love og Processer.

Denne er Videnskabens ende­lige mål, og Videnskaben er Fremskridtets Tjenerinde. Enhver Seier vunden i dens Navn betyder en Forøgelse i Menneskehedens ma­terielle Velvære og intellektuelle Glæde.

Der er en Udvidelsestrang, en Expansion, hvori den hele Verden kan være enig, og delte er Udvidelsen af den menneskelige Kundskab, Udvidelsen af Videnskabens Besiddelser. Det er den store Kamp for denne Udvidelse, som Opdagerne drager ud for at kjæmpe mod de mægtige Naturkræfter i det isbundne yderste Norden. Og ikke Seierherrerne alene vil Byttet til­høre; thi de Hemmeligheder, som er fravristet Naturen, vil blive udnyttet til hele Menneskehedens Gavn og Velsignelse.

* *

 

 

Når vi nu omtaler de Mænd, som tænker på at slå Rekorden i det store Kapløb mod Polen, synes vi, at vi også bør nævne og afbilde de to Mænd og deres Skibe. som hidtil har været Nord­polens Rekordslåere: Dr. Nansen («Fram») og Hertugen af Abruzzerne («Stella Polare»).

Et i et udenlandsk Blad – – endog et stort Verdensblad – udtalt Forlydende om, at Nansen og Hertugen af Abruzzerne tæn­ker på i Fællesskab at foranstalte en Nordpolsexpedition, har vi ikke kunnet erholde nogen bestemt Bekræftelse på.

**

 

I Forbindelse med Omtalen af de forskjellige Nordpolsexpeditioner vil det være på sin Plads og­så med nogle Ord at omtale for Læserne nogle af de Mænd, som i Almindelighed er behjælpelig med at udruste disse Expeditioner. Det er jo af den aller største Betydning for disse Polarforskere, der skal kjæmpe med Is, Kulde og uberegnelige Natur­hindringer, at få den bedst mu­lige Udrustning i enhver Hense­ende. Og ingen vil kunne skaffe en bedre Udrustning end netop de Mænd, som har gjort det til en stor Del af sin Livsopgave at nyt­tiggjøre alle de på tidligere Polarfærder indvundne praktiske Er­faringer.

 

En af disse Mænd er W. C. Møller, Drammen.

 

Efter at have gjennemgået Bundtmagerlære i Kristiania, opholdt han sig i flere År i Tyskland, hvorefter han kom hjem og nedsatte sig i Drammen.

Renhårs Bæreevne i Vand opfandt han i Marts 1883 og startede da strax Fabrikation af Renhårsbælter, Bøier etc., hvilke jo nu kjendes af hver Mand i Landet. Den engelske Marine har været fast Kunde hos ham i de sidste 9 År, og en Flerhed af de øvrige Nationers Mariner benytter hans Fabrikata. Endog den argentinske Regjering har adopteret de Møllerske sko Renhårsapparater til Brug i sin Marine. Han er, som rimeligt kan være, belønnet med flere Guldmedaljer, således i Liverpool, Skien, Stockholm, Paris.

En anden Gren af Forretningen er arctiske Pelsudstyrsartikler. Efter at have havt den Fornøielse at forarbeide endel af disse til Astrup og Nmtsen, fik han senere gjennem et Minekompagni i London Ordres” på lignende Sager (Soveposer, Pesker, Haudsker, Leggings, Finnesko etc.) til et Beløb af ca. 110,000 Kr. Til denne Bestilling medgik ca. 7000 Renskind. Senere har Hertugen af Abruzzerne, Baron Toll, Baldwin og Deutsche Südpolarexpedition fået sit Pelsudstyr hos dette landskjendte Firma.

  1. C. Møller er født i Drammen 1829 og er som Menneske et af de mest elskværdige, velmenende og hjælpsomme, man kan træffe på. For sin Gjerning er han ligeså me­get interesseret fra et humant Stand­punkt seet som fra et pekuniært, og det er med en ligeså stor Følelse af Sikkerhed, at man giver denne Mand sine Ordres, som det er med den allerstørste Tilfreds­stillelse, man ser på de udførte Bestillinger, når man modtager dem.

Vi håber derfor, at han endnu må kunne leve i flere År og deltage i det Arbeide, han bestan­dig så levende har interesseret sig for.

I sin Søn Carl Møller har han forøvrigt nu fået en god Støtte.

Møller jr., som er født 18. Marts 1874, har efter ca. 5 Års Ophold i Tyskland, England og Frankrige i de Par sidste År ordnet Firmaets udenlandske Korrespondance og er fra Januar 1901 indtrådt som Kompagnon.

*

 

 

 

 

  1. I. Christiansen, Kristiania.

De færreste Sportsmænd, især Skisportsmænd, er det vel, som ikke kjender H. M. Christiansen per­sonlig og særlig hans Fabrikata.

I over 20 År har han drevet Fa­brikation af Sportsgjenstande og egenhændig oparbeidet 4 Guldme­daljer indenog udenlands. Hans Fabrikat er meget alsidigt. Det omfatter så at sige alle Håndværksfag.Ligeså godt som Christiansen er kjendt blandt de norske Sports­mænd, ligeså godt er han kjendt udenlands for sine Polarudrustnin­ger. Hans første Levering i denne Retning var til Fr. Nansens Grønlandsexpedition. Denne udførte han så tilfredsstillende, så Pro­fessoren fandt at måtte rose ham i sit Værk: «På Ski over Grøn­land». Senere har han til Dato udrustet 22 forskjellige Expedi­tioner, heri indbefattet Professor Birkelands Nordlysexpedition med sine Slæder, Ski, Luftskibe eller Silkedrager med tilhørende trans­portable Vincheapparater. I Som­mer har han udrustet Mr. Bald­win, Professor Drygalski, Kapt. Scoth og et Par mindre Expedi­tioner, ligesom han nu arbeider med Leveringerne til 2 Expedi­tioner.

 

Den ved DHrr. Ringnes & Co. bekostede Modelsamling af «Fram»-udrustningen til det franske Videnskabsselskab er også leveret af Christiansen.

Fabrikatet omfatter særlig Ski, Slæder, Kajakker, Både, Trug. Staver, Hundesæler, Kjøretouge, Isbor, Ragsokker. Meisler. Rypesække etc., foruden alt mindre Bådrekvisita. Det er ikke få Penge, som således År (om an­det kommer Landet tilgode ved denne Mauds Forretning. Selv de Ting, han ikke selv leverer, kan han ved sit Bekjendtskab anvise til andre, således at mangen Ting, der vistnok kan skaffes tilveie på Expeditionen« Hjemsted, nu kommer vort Land tilgode.